2. Vælg den rette dato for din fest
Det er svært at ramme en dato, hvor alle dine gæster kan deltage i en fest på samme tid. Hvis du er ude i god tid og sørger for at vælge en dato, hvor vejret forventes at være godt, er der større chance for at dine gæster deltager.
3. Vælg den rette lokation til din sommerfest
Valget af lokation til din sommerfest er afgørende for at skabe en hyggelig atmosfære og sikre, at dine gæster går en fantastisk aften og nat. Der er flere forskellige lokationer, der er ideelle til din kommende sommerfest. Start med at finde ud af, om du vil leje et festlokale, eller om I hellere vil holde en fest derhjemme.
Uanset hvilken lokalitet du vælger, er det vigtigt at overveje faciliteternes størrelse, så der er plads til alle dine gæster.
4. Udnyt terrassen eller haven
En sommerfest er en oplagt mulighed for at udnytte haven og skabe en fantastisk sommerstemning i det gode solskinsvejr. Udnyt udendørsområdet derhjemme, når du skal holde din fest – hvis du for eksempel har en lækker terrasse, er det en oplagt mulighed for at tage den i brug. Husk at du nemt kan skabe en afslappet atmosfære med puder og tæpper, dine gæster kan varme sig på.
5. Lav hyggelige siddepladser i skyggen
Skab en hyggelig stemning til havefesten ved at lave små hyggepladser i skyggen, hvor dine gæster kan trække sig tilbage og nyde en forfriskende drink. Sørg også for at opstille parasoller eller markiser rundt omkring i haven for at skabe nogle skyggeområder, hvor dine venner kan slappe af og finde læ for solen.
6. Lav en huskeliste
Lav en huskeliste med alle de ting, du skal huske at have styr på til sommerfesten. Det kan for eksempel være, at du skal have booket enten mad, underholdning eller service, inden festen skal afholdes. Derfor kan det være en god ide at lave en tjekliste til dig selv, så du er sikker på, at du ikke glemmer noget til sommerfesten.
7. Indslag og lege
Der er mange forskellige indslag og sjove lege, du kan vælge at lave til sommerfesten med vennerne. Et underholdende indslag eller en sjov og udfordrende leg er altid en god måde at fyre op under festen og få dine gæster til at grine.
Vi har samlet vores bud på 6 sjove festlege og indslag, som I kan lave under festen.
Seddel under tallerken
En virkelig sjov leg, der sætter gang i festen. Legen går ud på, at hver gæst får en seddel under deres tallerken med små sjove udfordringer. Inden festen går i gang, skal hver gæst læse, hvad der står på sedlen – uden at fortælle det til de andre gæster. Herefter skal hver gæst så udføre deres udfordring, og sidst på aftenen skal sidemanden så forsøge at gætte, hvilken udfordring de har haft. Hvis en gæsts udfordring ikke bliver gættet, vil det medføre en sjov straf til vedkommende.
Beer pong
Beer pong er en sjov leg, der kun kræver et bord og en masse kopper med øl i. Spillet er ganske simpelt, og går ud på, at gæsterne deles op i to hold, der skiftes til at forsøge at ramme hver enkelt ølkrus med en bordtennisbold. Hver gang en gæst fra modstanderholdet rammer en kop, skal det andet hold drikke øllet i koppen.
Karaoke
Hvem kan ikke lide at synge med på gode sommerhits? Karaoke er en sjov måde at få fyret op under festen (og dansegulvet), og de fleste kan være med – uanset om man synger godt eller ej.
Limbo
Limbo er en ægte festklassiker. Det er en sjov leg, der med garanti kan få smil på dine gæsters læber. Og så er der næsten altid nogle, der ikke kan komme under uden at vælte.
Quiz
En god quiz er altid en underholdende måde at få aktiveret dine gæster på. Lav evt en quiz om et specifikt emne eller med et tema, dine gæster ved noget om.
Book underholdning
Hvis du har budget til det, kan du også overveje at booke en underholdning til sommerfesten. Det kan enten være et godt band, der kan spille op til dans, stand up eller noget andet underholdning, der falder i din og dine gæsters smag.