Tullamore brandshop banner v4

Tullamore D.E.W. Danmark

Din officielle Tullamore D.E.W. Brandshop

Tullamore D.E.W. – den mest populære Irske whiskey i Danmark

Hvis du vil have en whiskey af usædvanlig karakter, skal du vælge en med en ekstraordinær fremstillingsmetode. Og det har Tullamore D.E.W. Som de eneste irske whiskeyproducenter, tror folkene bag Tullamore D.E.W. på, at ”The power of Three” inden for de centrale faser i whiskeyfremstilling: destillering, blandingsforhold og fadlagring, skaber en whiskey af større kompleksitet, balance og uovertruffen blødhed. Og de danske forbrugere er ikke i tvivl. Tullamore D.E.W. er klart den førende whiskey i landet.

Det står D.E.W. for

Oprindelsen af ​​Tullamore D.E.W. kan spores tilbage til 1829, da Tullamore-destilleriet blev grundlagt i byen Tullamore, County Offaly, beliggende i hjertet af Irland, som er en rig og frugtbar landbrugsregion, hvor den høje kvalitet af byg og det rene vand er essentielt i fremstillingen af god whiskey. Den tidligere ejer, Daniel E. Williams, havde en stor indflydelse på destilleriets udvikling og var samtidig en underholdende mand, som fik byens første telefon installeret på destilleriet, indførte elektricitet og motoriserede køretøjer til byen Tullamore. Han skabte samtidig en whiskey så karakteristisk og karakterfyldt, at den måtte bære hans navn og stemples med hans initialer: D.E.W. Men med spiritusforbuddet i USA og en opslidende handelskrig mod United Kingdom var det svære tider for irsk whiskey. Efter 2. Verdenskrig benyttede Daniel E. Williams barnebarn, Desmond Williams, moderne markedføring og fik genrejst irsk whiskey til tidligere tiders position som verdens ledende.

I 2010 købte William Grant & Sons Tullamore D.E.W. destilleriet, og i 2014 genopførte man destilleriet i byen Tullamore. Det nye Tullamore D.E.W. destilleri er det mest energi-effektive i Irland.

Blød, kompleks og afbalanceret smag

Den metode, som Tullamore D.E.W. fremstilles efter giver en whiskey, der har en unik, dyb og afbalanceret blød smag. Aromaen er let, sødlig citrus og grønt æble kombineret med toner af vanilje. Smagen er først af frisk frugt, der udvikler sig til en let krydret smag fulgt af ristet træ, som udvikler sig til en delikat afslutning med en skøn sødmefuld smag af vanilje. Afslutningen er smøragtig blød med et strejf af marcipan sammen med vaniljen.

De tre 3’ere

Tullamore D.E.W. er den eneste whisky, der bliver fremstillet efter princippet ”The Power of Three” indenfor de centrale faser af whiskeyfremstilling: Destillering, blandingsforhold og fadlagring. Tullamore D.E.W. er derfor destilleret tre gange for en enestående blødhed – jo mere man destillerer, desto renere og blødere bliver produktet. Til sammenligning destilleres skotske whiskyer kun to gange. Derudover består Tullamore D.E.W. af alle tre typer af irsk whiskey; Pot Still, Single Malt og Grain Whiskey for en større kompleksitet. Til sammenligning består de fleste andre irske whiskeyer udelukkende af to typer. Sidst, men ikke mindst, modnes Tullamore D.E.W. på tre forskellige slags fade: traditionelle irske whiskey fade, ex-bourbon fade og ex-sherry fade. Kombinationen af disse tre typer fad skaber en overtruffen smag med dybde og balance.

Irish Coffee opfundet til frysende flypassagerer

De fleste kender nok Tullamore D.E.W. fra den populære drik Irish Coffee, som stammer helt tilbage fra 1940’erne. Dengang måtte flyvemaskinerne lande og starte på vandet og kunne samtidig ikke medbringe brændstof nok til at klare den lange tur hen over Atlanterhavet fra Europa til Amerika. De mellemlandede derfor i Foynes Lufthavn i Irland, hvor passagerne blev sejlet i små åbne både fra flyvemaskinen til lufthavnen, hvor de ventede til flyvemaskinen var tanket op og klar til afgang igen.

En nat i vinteren 1943 forlod en maskine Foynes med kurs mod New York. Efter at have fløjet i flere timer i dårligt vejr besluttede kaptajnen at vende tilbage til Foynes for at vente på bedre forhold. En morsekode-besked blev sendt til Foynes kontroltårn for at informere om, at maskinen var på vej tilbage. Restauranten var lukket for aftenen, men personalet blev kaldt tilbage, og da flyvemaskinen landede, blev de iskolde passagerer bragt til restauranten for at varme sig med mad og drikke.

Da Joe Sheridan, som arbejdede på restauranten i Shannon Lufthavn, blev bedt om at forberede noget, de trætte passagerer kunne varme sig på, blev han inspireret til at komme en god irsk whiskey i deres kaffe. En passager takkede kokken for den vidunderlige kaffe og spurgte om han brugte brasiliansk kaffe. Joe svarede kækt: “Nej, det var irsk kaffe!”

Da Foynes lufthavn lukkede i oktober 1945, flyttede Joe Sheridan og resten af ​personalet over Shannon-floden til den nye lufthavn på Rineanna (I dag Shannon International Airport). Der fortsatte han med at servere sin nu berømte irske kaffe.

I 1951 besøgte journalisten Stan Delaplane Rineanna og fik serveret en Irish Coffee, som nu var blevet den traditionelle velkomstdrink i lufthavnen. Da han vendte tilbage til San Francisco, fortalte han sin ven Jack Koeppler, ejeren af Buena Vista Cafe, om drikken. Personalet på Buena Vista arbejdede hårdt på at perfektionere den dejlige drik og skabte den opskrift, vi i dag alle sammen kender som Irish Coffee, med kaffe, sukker og letpisket fløde. Men de skulle bruge den helt rigtige irske whiskey, og efter mange overvejelser valgte de Tullamore D.E.W., på grund af dens store kompleksitet, balance og uovertrufne blødhed.

Koeppler tilbød i øvrigt Joe Sheridan en stilling hos Buena Vista i 1952, som han tog imod. Han emigrerede derfor til Amerika, hvor han fortsatte med at servere Irish Coffee indtil sin død 10 år senere. Han er begravet på Oakland Cemetery lige uden for San Francisco, men på Buena Vista Cafe serverer man stadig Irish Coffee. Op til 2000 kopper om dagen! Og de serverer den stadig med Tullamore D.E.W. – den orignale til Irish Coffee.

Flere muligheder med Tullamore D.E.W.

At det bitre i kaffen komplimenterer den søde og milde Tullamore D.E.W. kommer ikke bag på så mange, men de færreste er nok klar over, hvor fantastisk et match Tullamore D.E.W. og øl er. Årsagen til matchet skal findes i, at øl og whiskey er malt-fætre i og med, de begge er skabt på et bryg af malt, vand og gær. Forskellen er, at ølbryggerne tilsætter humle, hvor whiskeyproducenterne destillerer væsken. Tullamore D.E.W. kalder sådan et ”sæt” D.E.W. and a Brew.

Udover Irish Coffee og sammen med øl, kan du også lave en lækker Irish Ice Latte eller en Irish Moccha med kakaomælk. Se alle opskrifter med Tullamore D.E.W. forneden.

Global hjemmeside: https://www.tullamoredew.com

Tullamore D.E.W - Den originale til Irish Coffee

Du kender Tullamore D.E.W. fra Irish Coffee. Læs historien bag og få den originale opskrift.

Læs mere

Udforsk vores udvalg af Tullamore D.E.W. merchandise

Irish Coffee

En dansk favorit med whiskey, kaffe, brun farin og flødeskum.

Se opskrift

D.E.W. and a Brew

En kold øl sammen med en smooth whiskey. Hvad mere er der at sige.

Se opskrift