Metaxa 5 Stars græsk brandy

En flot gylden ravfarvet væske med en aroma der får rosenblomster til at springe ud inde hovedet mens en blanding af honning, aprikos, blommer, sort peber og ristet eg breder sig. Smagen har en let honning sødme, appelsin, violer, og modne blommer. Noter af grape og pebret krydderi skaber er med til at skabe en afbalanceret og floral afslutning.

Meget aromatisk og let drikkelig væske. Dette er ikke en klassisk tør brandy, da man skal være opmærksom på dens sødme og noter af rosenblade. Tager dig på en mental rejse til middelhavet, der passer perfekt til vennelag i aftensolen.

Denne originale græske brændevin kan både nydes i cocktails, med isterninger eller rent.

Indhold:

70 cl

Alkohol:

38%

Pris:

179,95 kr.

1

Håndværket bag

Metaxa 5 Stars består af tre dele. Muscat vine fra Samos og Lemnos, destillater fra fine vine i den lette og florale ende af spektret og middelhavsurter udblødt i alkohol fra vin. Disse tre ingredienser bliver blandet og lagret, hvorefter det tappes på den ikoniske flaske, inspireret af oldtidens græske søjler.