Usædvanlig gin fra et usædvanligt sted
Historisk er gin blevet fremstillet i England, men Hendrick’s Gin er en usædvanlig gin. Og derfor bliver den også fremstillet et usædvanligt sted. Det sker i en lille kystby, Girvan, som ligger i Ayrshire i det sydvestlige Skotland. Destilleriet ligger blot 1,5 km fra kysten med udsigt over den mystiske vulkanø, Ailsa Craig og med undtagelse af nogle få suler og søpapegøjer, er denne tillokkende granitjuvel ubeboet, selvom den optræder i mange lokale sagn.
Destilleriets beliggenhed i det lavtliggende område giver adgang til det bløde vand fra det nærliggende Penwhapple vandreservoir, der egner sig perfekt til den herlige Hendrick’s Gin.
Til fremstillingen af Hendrick’s Gin bruges 11 naturlige ingredienser, som kommer fra alle fire verdenshjørner; kvanrod, kommenfrø, kamille, korianderfrø, cubebapeber, hyldeblomst, enebærfrø, citronskal, røllike, appelsinskal og irisrod.
Historien om den mørke flaske
Valget af den mørke, apotekeragtige flaske til Hendrick’s Gin skal findes i Victoriatiden. Dengang valgte apotekerne at opbevare de mest værdifulde væsker i mørke glas, så de var beskyttet mod det ødelæggende sollys. Med tanke på enebærs rolle i medicinen, virkede det passende med en mørk flaske til denne kostbare væske. Mangler du idéer til, hvad du skal stille op med denne skønne, usædvanlige gin, så se opskrifterne herunder. Prøv fx en Cool, Cooler, Cucumber eller en Cucumber Bramble. Det bliver muligvis din første, men ikke sidste drink med Hendrick’s og agurk.
Global hjemmeside: https://www.hendricksgin.com/