Tiramisu 43

Overrask dine gæster med en italiensk klassiker med et twist.

Tiramisu 43

Overrask dine gæster med en italiensk klassiker med et twist. Tiramisu er obligatorisk i det italienske dessertkøkken, men i denne udgave indeholder den et strejf af Spanien. Den spanske Licor 43, der er krydret med 43 forskellige urter, har en sødlig smag af citrus og vanilje, der sammen med de bitre toner fra kaffen giver en skøn smag. Med kakao på toppen, er dette en rigtig voksendessert.

Opskriften er til 6 personer.
60 ml Licor 43
1 pakke lady fingers
1 dl espresso
4 æggeblommer
75 g sukker
2 spiseskefuld kakao
500 g mascarpone

Lav espressoen og hæld den i en skål til afkøling, Pisk de fire æggeblommer med sukkeret og halvdelen af likøren indtil det er godt cremet. Tilsæt herefter mascarponen lidt efter lidt, mens du pisker.
Hæld den anden halvdel af likøren i den afkølede kaffe. Dyp halvdelen af dine ladyfingers i kaffelikør-blandingen og læg dem på tæt række i et fad. Dæk dem med halvdelen af cremen. Herefter laver du et nyt lag af småkager dyppet i kaffe og slutter af med et lag creme. Lad kagen trække i køleskab i mindst fire timer. Inden servering sigtes kakao over kagen. Pynt evt. med hele kaffebønner og citronmelisse.

Gå til huskeliste