Tullamore D.E.W. – den originale til Irish Coffee

 

De fleste kender nok Tullamore D.E.W. fra den populære drik Irish Coffee, som stammer helt tilbage fra 1940’erne. Dengang måtte flyvemaskinerne lande og starte på vandet og kunne samtidig ikke medbringe brændstof nok til at klare den lange tur hen over Atlanterhavet fra Europa til Amerika. De mellemlandede derfor i Foynes Lufthavn i Irland, hvor passagerne blev sejlet i små åbne både fra flyvemaskinen til lufthavnen, hvor de ventede til flyvemaskinen var tanket op og klar til afgang igen.

En nat i vinteren 1943 forlod en maskine Foynes med kurs mod New York. Efter at have fløjet i flere timer i dårligt vejr besluttede kaptajnen at vende tilbage til Foynes for at vente på bedre forhold. En morsekode-besked blev sendt til Foynes kontroltårn for at informere om, at maskinen var på vej tilbage. Restauranten var lukket for aftenen, men personalet blev kaldt tilbage, og da flyvemaskinen landede, blev de iskolde passagerer bragt til restauranten for at varme sig med mad og drikke.

Da Joe Sheridan, som arbejdede på restauranten i Shannon Lufthavn, blev bedt om at forberede noget, de trætte passagerer kunne varme sig på, blev han inspireret til at komme en god irsk whiskey i deres kaffe. En passager takkede kokken for den vidunderlige kaffe og spurgte om han brugte brasiliansk kaffe. Joe svarede kækt: “Nej, det var irsk kaffe!”

Da Foynes lufthavn lukkede i oktober 1945, flyttede Joe Sheridan og resten af ​personalet over Shannon-floden til den nye lufthavn på Rineanna (I dag Shannon International Airport). Der fortsatte han med at servere sin irske kaffe.

I 1951 besøgte journalisten Stan Delaplane Rineanna og fik serveret en Irish Coffee, som nu var blevet den traditionelle velkomstdrink i lufthavnen. Da han vendte tilbage til San Francisco, fortalte han sin ven Jack Koeppler, ejeren af Buena Vista Cafe, om drikken. Personalet på Buena Vista arbejdede hårdt på at perfektionere den dejlige drik og skabte den opskrift, vi i dag alle sammen kender som Irish Coffee, med kaffe, sukker og letpisket fløde. Men de skulle bruge den helt rigtige irske whiskey, og efter mange overvejelser valgte de Tullamore D.E.W., på grund af at den indeholder alle typer af Irsk Whiskey (den originale  triple blend Irish Whiskey) som giver Tullamore D.E.W. den store kompleksitet, balance og uovertrufne blødhed.

Koeppler tilbød i øvrigt Joe Sheridan en stilling hos Buena Vista i 1952, som han tog imod. Han emigrerede derfor til Amerika, hvor han fortsatte med at servere Irish Coffee indtil sin død 10 år senere. Han er begravet på Oakland Cemetery lige uden for San Francisco, men på Buena Vista Cafe serverer man stadig Irish Coffee. Op til 2000 glas om dagen! Og de serverer den stadig med Tullamore D.E.W. – den originale til Irish Coffee.

IRISH COFFEE OPSKRIFt

 

INGREDIENSER

4 cl Tullamore D.E.W. Irish Whiskey
10 cl varm stærkbrygget kaffe
2 tsk letpisket flødeskum
2 tsk brun farin

 

TILBEREDNING

Opvarm et Irish Coffee glas ved at fylde det med varmt vand, som hældes ud igen.
Hæld Tullamore D.E.W. Whiskey i glasset.
Tilsæt sukker og fyld næsten helt op med kaffe. Rør rundt, til sukkeret er opløst.
Hæld forsigtigt koldt, letpisket flødeskum i glasset. Gør det evt. over bagsiden af en ske, så det flyder ovenpå.

*Tip.
Rør ikke rundt. Du får den fulde smag og duftoplevelse ved at drikke den varme kaffe og irske whiskey gennem det kolde flødeskum.
Der kan også benyttes sukkerknalder som på Buena Vista Café eller SHAKE-IT Mixer Sugar Cane i stedet for Brun Farin.

OPDAG mere om Irish Coffee her:

 

    The Buena Vista    

Flying Boat Museum

Prøv andre drinks med whiskey

Tilføjet til
dit drinkskort

Irish Latte

Et alternativ til Irish Coffee, med varm mælk til at mildne lidt op.

Se opskrift

Tilføjet til
dit drinkskort

Irish Moccha

Whiskey med varm kakao og espresso.

Se opskrift

Tilføjet til
dit drinkskort

Irish Ice Latte

Opkvikkende iskaffe med whiskey, ahornsirup, mælk, kaffe og isterninger.

Se opskrift

Tilføjet til
dit drinkskort

Irish Coffee

En dansk favorit med whiskey, kaffe, brun farin og flødeskum.

Se opskrift

Tilføjet til
dit drinkskort

Tully Ginger

En frisk og krydret drink med Tullamore D.E.W., ginger ale og appelsin.

Se opskrift

Tilføjet til
dit drinkskort

Tully Tonic

Er man glad for smagen af whiskey, såvel som tonic, så prøv denne.

Se opskrift

Andre temaer

Tema

Årstidens Cocktails

Læs mere her
Tema

Madopskrifter med et twist

Læs mere her
Tema

Brunch & Bobler

Læs mere her
Gå til huskeliste