Brunch & Bobler

Brunch & Bobler er et herligt koncept, som kombinerer en masse lækre, kolde såvel som lune retter, samtidig med at man kan nyde én eller to drinks før middag med god samvittighed.

Brunch kan foregå på café såvel som hjemme privat i hyggelige omgivelser. Om du vælger ude eller hjemme, så kan lidt bobler være med til at sætte prikken over i’et og gøre det til en ekstra lækker oplevelse.

Der er mange forskellige retter og drinks, som du kan servere til din brunch. Vi har derfor samlet en række forskellige opskrifter på både brunchretter samt drinks til inspiration.

 

Brunch retter

 

Røræg med friskkværnet peber, sprød bacon, tomat og purløg

Røræg - Scrambled Eggs

Ingen brunch uden røræg – også kendt som scrambled eggs. Denne klassiker på morgenbordet er en lækker og simpel måde at servere sine æg på. Til en portion til 4 personer skal du bruge følgende ingredienser:

 

  • 8 æg
  • 1,25 dl mælk
  • ½ tsk groft salt
  • ½ tsk friskkværnet peber
  • 200 gr revet ost
  • 10 gr smør til at stegning
  • 4 stk tomater
  • 40 gr purløg
  • 16 skiver bacon

 

Tilberedning:

  1. Pisk mælk, æg, salt og peber sammen i en skål. Tilsæt den revne ost
  2. Smelt smørret på panden og steg baconen og tomaterne heri.
  3. Når baconen er færdig, tages den af panden og lægges på en tallerken med køkkenrulle. Tomater tages ligeledes af og skæres efterfølgende over i halve.
  4. Hæld æggeblanding på panden og varm op ved jævn varme i ca. 3 min. under konstant omrøring, indtil æggene har samlet sig, og væden er fordampet.
  5. Tag panden af varmen og drys med purløg og friskkværnet peber.
  6. Server bacon og tomater ved siden af.

 

 

Græsk yoghurt med mysli, ahornsirup og friske bær

Græsk yoghurt med mysli

Græsk yoghurt med mysli, ahornsirup og friske bær er en nem og lækker anretning til ethvert brunchbord.

Denne kan med fordel laves i små glas, hvor man bygger den op, men man kan også sagtens lave den i en skål.

Til 1 portion/glas skal du bruge følgende ingredienser:

  1. 2 spsk mysli
  2. 3 spsk græsk yoghurt (kan erstattes af skyr)
  3. 1 spsk ahornsirup
  4. Friske bær og nødder på toppen (f.eks. blåbær, hindbær og mandler)

Servere du dette i en skål kan du blot gange op svarende til det antal personer som det er tiltænkt.

Tilberedning:

  1. Kom mysli i bunden af et glas eller en skål og derefter græsk yoghurt (eller skyr) ovenpå.
  2. Top op med ahornsirup henover og drys til sidst friske bær og nødder på toppen.

 

 

French Toast med kanel og smør

French Toasts - Arme riddere

French Toast er en lidt anderledes og lækker måde at servere toast på end den ellers mere tradi-tionelle måde, hvor man steger brødet på en pande i en marinade, som giver dem en sød og sprød, karamelliseret overflade.

Til 4 personer skal du bruge følgende ingredienser:

  • 8 skiver formfranskbrød
  • 4 æg
  • 2 dl mælk
  • 2 stk groft salt
  • 4 tsk stødt kanel
  • 4 spsk rørsukker
  • 50 gr smør
  • 150 gr frisk frugt, fx blåbær eller jordbær

 

Tilberedning:

  1. Pisk æg, mælk, salt, kanel og sukker sammen i en skål.
  2. Vend og gennemvæd forsigtigt begge brødsider af franskbrødskiverne i blandingen.
  3. Steg dem på en pande på begge sider ved jævn varme i ca. 5 min.

For at give dem en ekstra karamelliseret overflade, kan du vælge at drysse skiverne med sukker efter de er blevet vendt i blandingen

 

Amerikanske minipandekager med blåbær, brombær og ahornsirup

Amerikanske mini pandekager

Disse små, tykke pandekager er perfekte til både brunch og dessert og et sikkert hit blandt både store såvel som små.

Til ca. 20 stk. skal du bruge følgende ingredienser:

  • 275 gr hvedemel
  • 3 dl sødmælk
  • 2 æg
  • 2 spsk sukker
  • 1/4 tsk groft salt
  • 1 1/2 tsk bagepulver
  • 200 gr smør til stegning
  • 200 gr blåbær
  • Ahornsirup

Især bagepulveret i dejen er med til at gøre Amerikanske pandekager lidt tykkere end almindelige pandekager..

Tilberedning:

  1. Pisk mel og mælk sammen.
  2. Tilsæt resten af ingredienserne og pisk det sammen.
  3. Hæld portioner af ca. ½ dl dej på panden og steg i ca. 2 min på hver side.
  4. Server med blåbær, brombær og ahornsirup på toppen.

 

 

Osteomelet med friske grøntsager

Osteomelet

En lækker cremet omelet med ost, tomat, champignon og basilikum er god til enhver lejlighed og altid en favorit!

Til 4 personer skal du bruge følgende ingredienser:

  • 6 æg
  • 200 g revet parmesan
  • 100 gram champignon
  • 50 gr frisk basilikum
  • 8 stk cherrytomater
  • 1 spsk smør
  • 1 dl mælk
  • 50 gr smør
  • ½ tsk groft salt
  • ½ tsk friskkværnet peber

 

Tilberedning:

  1. Skær champignoner i kvarte og svits dem på en pande i smør på kraftig varme.
  2. Pisk æg, parmesan, mælk, salt og peber sammen.
  3. Hæld blandingen på panden og steg ved jævn varme i ca. 5 min til omeletten stivner.
  4. Bag efterfølgende omeletten færdig i ovnen i ca. 10 min. ved 200 grader varmluft.
  5. Pynt til sidst med frisk basilikum, halve cherrytomater og friskkværnet peber.

 

Drikkelse (Boblerne)

 

Mimosa – champagne og appelsinjuice

Mimosa drink

Appelsinjuice er for mange et must til brunch, så ønsker du at servere en velegnet drink som dine gæster med relativ stor sandsynlighed kan lide, er Mimosa’en et godt bud.

Til 1 drink skal du bruge følgende ingredienser:

  • 12 cl Laurent-Perrier Champagne
  • 6 cl appelsinjuice

*Du kan også med fordel peppe den yderligere op med 1.5 cl Cointreau appelsinlikør, da denne netop fungere godt sammen med appelsinjuicen.

Tilberedning:

  1. Find et champagneglas eller et andet tyndt højt glas frem.
  2. Hæld friskpresset appelsinjuice i bunden af glasset (og tilsæt også Cointreau såfremt du ønsker dette).
  3. Top glasset op med Laurent-Perrier Champagne.

Da man ikke traditionelt benytter is i champagneglas, kan du med fordel, for at holde drinken kold længere, afkøle glassene i køleskabet før brug.

 

Kir Royal – champagne og Crème de Cassis (solbærlikør)

Denne klassiske og elegante drink er frisk i smagen grundet champagnen samtidig med, at den får en rund afslutning fra solbærlikøren.

Til 1 drink skal du bruge følgende ingredienser:

  • 10 cl Laurent-Perrier Champagne
  • 1 cl Crème de Cassis (solbærlikør)

Tilberedning:

  1. Hæld solbærlikøren i bunden af et afkølet champagneglas.
  2. Top op med Laurent-Perrier Champagne.

Da man ikke traditionelt benytter is i champagneglas, kan du med fordel, for at holde drinken kold længere, afkøle glassene i køleskabet før brug.

 

Irish Coffee – kaffe, flødeskum, brun farin og irsk whiskey

Kaffe hører sig til for mange om morgenen, derfor kan du med fordel også servere en opkvikkende Irish Coffee til at sætte gange i dagen.

Til 1 drink skal du bruge følgende ingredienser:

  • 4 cl Tullamore D.E.W. Whiskey
  • 10 cl stærk, friskbrygget kaffe
  • 2 tsk let pisket flødeskum
  • 2 tsk brun farin

 

Tilberedning:

  1. Opvarm et Irish Coffee glas ved at fylde det med varmt vand, som hældes ud igen.
  2. Tilsæt først Tullamore D.E.W. Whiskey i glasset, efterfulgt af brun farin.
  3. Top op med kaffe, så der er stadig er plads til flødeskum, og rør rundt indtil sukkeret er opløst.
  4. Hæld forsigtigt kold let pisket flødeskum på toppen, men rør ikke rundt.
  5. Drik din Irish Coffee gennem flødeskummen for at få den fulde smagsoplevelse.

 

 

French 75 – Champagne, Hendrick’s Gin, Sugar Cane og friskpresset citronsaft

Til 1 drink skal du bruge følgende ingredienser:

  • 10 cl Laurent-Perrier Champagne
  • 4 cl Hendricks Gin
  • ½ cl Rose’s Sugar Cane
  • 1 ½ cl friskpresset citronsaft
  • 1 skive citron
  • Isterninger

 

Tilberedning:

  1. Hæld alle ingredienser undtagen champagnen i en shaker med is og ryst.
  2. Si op i et champagneglas.
  3. Fyld på med Laurent-Perrier Champagne.
  4. Pynt med en skive citron på kanten af glasset.

Andre temaer

Tema

Opskrifter på drink- og punchbowler

Læs mere her
Tema

Inspiration til drinks, cocktails og shots til studenterfesten

Læs mere her
Tema

Nytårsdrinks - lækre og elegante drinksopskrifter til festen

Læs mere her
Gå til indkøbsliste