Original Irish Whiskey

Tullamore D.E.W - Den originale til Irish Coffee

Tullamore DEW wallpaper

Grøn ø i hjertet af Danmark: St. Patrick's Day fejring

Smid shamrock-hatten på og find din indre leprechaun! Den 16.-17. marts inviterer Tullamore D.E.W. til en ægte irsk fest i Danmark. Start weekenden på en udvalgt Old Irish Pub, hvor du ved et køb af en Tullamore D.E.W. drink kan nappe en 'lykkemønt' fra en Leprechauns lykkepose og vinde en gratis drink eller eksklusivt merchandise.

Søndag d. 17. marts forvandles Rådhuspladsen til et grønt hav af festglade mennesker, når Copenhagen St. Patrick's Day Parade indtager pladsen. Nyd irsk folkemusik, dans og den ikoniske Irish Coffee, mens du skåler i ægte irsk stemning.

Uanset om du er dansk, irsk eller bare elsker en god fest, er St. Patrick's Day den perfekte mulighed for at slippe din indre kelter løs!

Husk:

  • Lørdag 16. marts: Besøg en udvalgt Old Irish Pub kl. 20-23 og prøv lykken med en 'lykkemønt'.
  • Søndag 17. marts: Oplev Copenhagen St. Patrick's Day Parade på Rådhuspladsen kl. 13-18. Nyd Irish Coffee, irsk folkemusik og dans!

Sláinte!

Pssst! Selvom du ikke kan deltage i festlighederne, behøver du ikke at gå glip af den irske stemning. Bliv inspireret til at lave den perfekte Irish Coffee derhjemme efter bar oversigten.

1. mar. 2024 - 31. mar. 2024 Tullamore D.E.W. præsenterer

St. Patrick's Day 2024!

1. mar. 2024 - 31. mar. 2024 Tullamore D.E.W. præsenterer

St. Patrick's Day 2024!

Smid shamrock-hatten på og find din indre leprechaun! Den 16.-17. marts inviterer Tullamore D.E.W. til en ægte irsk fest i Danmark.

Tullamore D.E.W er perfekt til Irish Coffee

Baren Buena Vista i San Francisco serverede Irish Coffee for første gang i USA for mere end 70 år siden, det blev startskuddet for den verdenskendte drink. De brugte Tullamore D.E.W. dengang og bruger Tullamore D.E.W. i dag.

Tullamore D.E.W. består nemlig af alle tre typer irsk whiskey: Pot Still, Grain og Malt Whiskey – i øvrigt som den eneste af sine konkurrenter. De forskellige whiskey typer bidrager hver især med en distinkt smagsprofil:

Pot Stil bidrager med krydret smag, Grain bidrager med sødme og Malt giver en frugtagtig smag. Tilsammen skaber de den kompleksitet Tullamore D.E.W. er kendt for, og som skaber den perfekte – og originale – Irish Coffee.

Hvordan det hele begyndte

De fleste kender nok Tullamore D.E.W. fra den populære drik Irish Coffee, som stammer helt tilbage fra 1940’erne. Dengang måtte flyvemaskinerne lande og starte på vandet og kunne samtidig ikke medbringe brændstof nok til at klare den lange tur hen over Atlanterhavet fra Europa til Amerika. De mellemlandede derfor i Foynes Lufthavn i Irland, hvor passagerne blev sejlet i små åbne både fra flyvemaskinen til lufthavnen, hvor de ventede til flyvemaskinen var tanket op og klar til afgang igen.

En nat i vinteren 1943 forlod en maskine Foynes med kurs mod New York. Efter at have fløjet i flere timer i dårligt vejr besluttede kaptajnen at vende tilbage til Foynes for at vente på bedre forhold. En morsekode-besked blev sendt til Foynes kontroltårn for at informere om, at maskinen var på vej tilbage. Restauranten var lukket for aftenen, men personalet blev kaldt tilbage, og da flyvemaskinen landede, blev de iskolde passagerer bragt til restauranten for at varme sig med mad og drikke.


Da Joe Sheridan, som arbejdede på restauranten i Shannon Lufthavn, blev bedt om at forberede noget, de trætte passagerer kunne varme sig på, blev han inspireret til at komme en god irsk whiskey i deres kaffe. En passager takkede kokken for den vidunderlige kaffe og spurgte om han brugte brasiliansk kaffe. Joe svarede kækt: “Nej, det var irsk kaffe!”

Da Foynes lufthavn lukkede i oktober 1945, flyttede Joe Sheridan og resten af ​personalet over Shannon-floden til den nye lufthavn på Rineanna (I dag Shannon International Airport). Der fortsatte han med at servere sin irske kaffe.

I 1951 besøgte journalisten Stan Delaplane Rineanna og fik serveret en Irish Coffee, som nu var blevet den traditionelle velkomstdrink i lufthavnen. Da han vendte tilbage til San Francisco, fortalte han sin ven Jack Koeppler, ejeren af Buena Vista Cafe, om drikken. Personalet på Buena Vista arbejdede hårdt på at perfektionere den dejlige drik og skabte den opskrift, vi i dag alle sammen kender som Irish Coffee, med kaffe, sukker og letpisket fløde. Men de skulle bruge den helt rigtige irske whiskey, og efter mange overvejelser valgte de Tullamore D.E.W., på grund af at den indeholder alle typer af Irsk Whiskey (den originale triple blend Irish Whiskey) som giver Tullamore D.E.W. den store kompleksitet, balance og uovertrufne blødhed.

Koeppler tilbød i øvrigt Joe Sheridan en stilling hos Buena Vista i 1952, som han tog imod. Han emigrerede derfor til Amerika, hvor han fortsatte med at servere Irish Coffee indtil sin død 10 år senere. Han er begravet på Oakland Cemetery lige uden for San Francisco, men på Buena Vista Cafe serverer man stadig Irish Coffee. Op til 2000 glas om dagen! Og de serverer den stadig med Tullamore D.E.W. – den originale til Irish Coffee.

Få den originale opskrift her

Irish Coffee Opskrift

INGREDIENSER

TILBEREDNING

  • Opvarm et Irish Coffee glas ved at fylde det med varmt vand, som hældes ud igen.
  • Hæld Tullamore D.E.W. Whiskey i glasset.
  • Tilsæt sukker og fyld næsten helt op med kaffe. Rør rundt, til sukkeret er opløst.
  • Hæld forsigtigt koldt, letpisket flødeskum i glasset. Gør det evt. over bagsiden af en ske, så det flyder ovenpå.

*Tip. Rør ikke rundt. Du får den fulde smag og duftoplevelse ved at drikke den varme kaffe og irske whiskey gennem det kolde flødeskum. Der kan også benyttes sukkerknalder som på Buena Vista Café eller SHAKE-IT Mixer Sugar Cane i stedet for Brun Farin.

Kom i julestemning

Julet Irish Coffee

INGREDIENSER

TILBEREDNING

  • Start med at mikse sukkerblandingen sammen. Bland brun farin, ahornsirup og den revede tonkabønne sammen. Tilsæt evt. en smule Tullamore D.E.W for at gøre den flyvende.
  • Opvarm et Buena Vista Irish Coffee glas ved at fylde det med kogende vand, som hældes ud igen.
  • Tilsæt en spiseskefuld sukkerblanding og top med kaffe. Rør rundt til sukkeret er opløst.
  • Hæld 4 cl Tullamore D.E.W i glasset
  • Hæld forsigtigt kold, letpisket flødeskum i glasser over bagsiden af en ske, så det flyder ovenpå.
  • Pynt med kanel og knuste brunkager.

*Tip. Rør ikke rundt i drinken. Den bedste smag og duftoplevelse fås ved at drikke den varme drink gennem det kolde flødeskum