Er du lige så vild med Cosmopolitans som Sex and The City-veninderne, der ofte sippede 'cosmos' i lange baner, vil det nok glæde dig, at vi 7. maj fejrer International Cosmopolitan Day.
D. 7. maj hyldes den ikoniske skønhed, der med sine friske ingredienser, underspillede sødme og rødmende lyserøde farve gør den til en af de mest højtelskede Cointreau klassikere gennem tiden.
Man mener at Cosmopolitan blev skabt af Miami-bartenderen Cheryl Cook i 1980'erne, som ville give sin signaturdrink Martini´en et twist og en farve der ville appellere til kvinder. Og det må siges at lykkes.
Når man hører om Cosmopolitan i dag, tænker man formentlig på tv-serien Sex and The City, for her var det absolut pigernes favorit cocktail. Der var ofte cosmos på bordet, når Carrie, Samantha, Miranda og Charlotte var samlet. Men faktisk var det sangerinden Madonna, som i 1988 skabte opmærksomhed omkring Cosmopolitan, da hun efter en Grammy-prisuddeling blev fotograferet med den lyserøde cocktail på The Rainbow Room i New York.
Nedenfor finder du opskriften på den originale Cosmopolitan samt tre skønne alternativer.