Guide til valg af isterninger til dine cocktails og drinks

Isterninger banner desktop

Rigeligt af isterninger er helt essentielt for at lave gode cocktails og drinks. Og hvis du kan, brug kun solide isterninger og undgå de udhulede rørformede varianter. Når du serverer en cocktail eller drink med is, skal du starte med at fylde glasset helt op med med is i stedet for blot at tilføje et par isterninger til sidst. Dette gør ikke kun drinken koldere, men isen holder længere, smelter langsommere og forhindrer dermed hurtig fortynding af drinken. Brug aldrig den samme is i en cocktailshaker to gange, også selvom det er for at lave den samme cocktail eller drink igen. Man bør kassere isen efter at have siet drinken og bruge frisk is til at fylde glasset, hvis det er nødvendigt. Hvis du hælder den rystede is direkte i glasset sammen med væsken, vil drinken blive for fortyndet og ikke så kold som en, der er siet over frisk is.

Det er vores råd, men det vigtigste er som altid, at du gør det du synes virker bedst.

Herunder kan du finde vores eksempler på hvilke cocktails og drinks der egner sig til knuste isterninger, almindelige isterninger, store isterninger og helt uden is.