Glenfiddich er mere end bare whisky; det er en livsstil. En livsstil bygget på passion for håndværk, kvalitet og tradition.
I sommeren 1886, besluttede William Grant sig for at realisere en livslang drøm. Sammen med sine syv sønner og to døtre, begyndte han arbejdet med at opbygge et destilleri fra bunden, sten for sten, udelukkende ved hjælp af håndkraft. Efter blot et enkelt års arbejde, havde familien opbygget et funktionsdygtigt destilleri, der blev opkaldt efter det gæliske udtryk for hjortenes dal; Glenfiddich, og allerede juledag 1887 blev den første dråbe whisky produceret på Glenfiddich destilleriet. Lige siden den dag, har Glenfiddich handlet om mere end bare whisky. Glenfiddich handler om arv, familie og en altoverskyggende passion for at perfektionere destilleringens kunst. Med hjælp fra generationer af håndværkere har Glenfiddich bevaret destilleringsprocessen præcis, som den var ment at være — ærlig, transparent og tidløs.
Glenfiddich er et af de få single malt-destillerier i verden, der stadig er helt familieejet, og i dag er det 5. generation af Grant familien, der står i spidsen for den skotske whiskygigant.