Hvad har det betydet for jer at vinde Campari Artist of the Year?
Signe-Lill: Det har betydet rigtig meget for os. Det er en stor anerkendelse. Nogle kan måske være bange for at miste den kunstneriske frihed, når kunsten går over i noget kommercielt.
Trine: Og dér tænker vi netop, at kunsten giver noget uventet til det kommercielle – det kan være en styrke. Det er i hvert fald det, vi gerne vil arbejde ud fra.
Hvordan arbejder I med brandet Campari i jeres værk?
Signe-Lill: Vi forsøger at bruge de forskellige Campari-elementer i vores farvevalg. Det røde fra selve Camparien, det blå fra logoet, det gule fra appelsinen, der ofte bliver tilføjet, og det grønne repræsenterer den her ’hemmelige’ urt. Derudover har vi arbejdet med et femlagstryk, der passer godt ind i fortællingen om, at du tilføjer flere forskellige ingredienser i din Campari-drink. Metoden kræver tålmodighed og står i skærende kontrast til den indledende del af vores kreative proces, hvor vi gerne først tegner hurtige skitser.
Trine: Desuden opstår der en god dramatik ved at arbejde med træsnit, for hvis ikke trykket ender, som vi vil have det, må vi starte forfra. Du kan aldrig vide, hvordan farven lægger sig – nogle gange har den lagt sig fuldstændig glat på papiret, andre gange kan du se noget af træet igennem snittet. Træsnitsmetoden opstiller derfor automatisk nogle dogmer: Du kan være nødt til at udelade nogle detaljer, til gengæld er der nye ting, du får foræret ved det uventede i det færdige resultat.
Hvordan vil I beskrive jer selv som kunstnere
Trine: Vi arbejder i krydsfeltet mellem design og kunst og laver blandt andet vægmalerier, tryk og illustrationer. Meget af vores kunst leger med samspillet mellem det abstrakte og det figurative formsprog, Vi arbejder ud fra en tilgang om at skabe identitet til forskellige steder, rum og brands.
Signe-Lill: Derfor, synes vi, det var spændende at designe en plakat til Campari, fordi der både skal lægges vægt på det kunstneriske samtidigt med, at værket skal tale ind til brandet.
Trine: På en eller anden måde har vi nok meget den samme æstetiske reference.
Signe-Lill: Det har vi i hvert fald fået.
Trine: Det handler jo også om at kunne stole på hinanden.
Signe-Lill: Vores fælles æstetik er ret naivistisk, humoristisk og farverig. Det er som oftest ud fra kombinationen af farver og former, at værkets fortælling udspringer.
Trine: Og så arbejder vi ud fra en umiddelbarhed. Den er ret vigtig for os. Så kan det godt være, at det, vi umiddelbart laver, bliver bearbejdet og ender med at blive et tryk, en illustrator-tegning eller et vægmaleri, men udgangspunktet er altid en hurtigtegnet skitse, der danner grobund for det endelige værk.
Hvordan er det at være to personer om at skabe ét værk?
Signe-Lill: Det har været en udviklingsproces i de fire år, vi indtil videre har arbejdet sammen. Det skal jo nærmest ligne, at det er en enkelt person, der har skabt værket. Efterhånden er vi dog blevet så kendt med hinandens streg og æstetik, at vi nogle gange kan glemme, hvem der har lavet hvad.
Trine: Ja, det gør vi tit! Vi kan begge godt lide tanken om et billede, der øjeblikkeligt opstår. Netop den proces kan dog også tage længere tid, når vi er to, fordi man skal arbejde sig frem til et fælles univers og formsprog. Men nu er vores måde at arbejde på blevet så flydende, at vi overlapper hinanden. Sommetider arbejder vi fx ud fra øvelser, hvor vi hver især tegner to minutter på billedet ad gangen – på den måde er vi begge med til at skabe værket i øjeblikket.