Smager af sol, sommer, ferie og strandliv
Den lækre kokos og ananas drink Piña Colada er en klassisk longdrink, der består af rom, kokosmælk og ananasjuice. Piña Colada betyder “siet ananas”, og henviser til cocktailens hovedingrediens, ananasjuice, som tidligere blev lavet ved at presse en ananas gennem en si.
Der er delte meninger om, hvem der opfandt opskriften, men flere peger på, at det var bartenderen Ramón Marrero Pérez, der i 1954 opfandt opskriften på hotellet “The Hilton Caribe”. Ramón Pérez brugte eftersigende tre måneder på at få smagen af Puerto Rico ned i et glas. Cocktailen har siden 1978 været Puerto Ricos nationaldrink.