Cointreau Triple Sec Likør

Cointreau er verdens førende og mest prisbelønnede appelsinlikør. Cointreau er hjørnestenen, når der skal laves gode cocktails. Cointreau har været en del af de originale opskrifter på kendte cocktails som White Lady, Sidecar, Margarita og Cosmopolitan. Den er i dag kendt som den originale triple sec og trods flere end 1.000 forsøg på efterligninger, er der ingen som Cointreau, der er produceret siden 1875.

Med denne flaske kan du blande til ca. 35 Margarita med 2 cl i hver.

Indhold:

70 cl

Alkohol:

40%

Pris:

239,95 kr.

1

4 ingredienser i perfekt balance

Selve opskriften på verdens førende orangelikør har været en velbevaret familiehemmelighed gennem alle årene, men den ikoniske flaske med fire hjørner svarer til de fire naturlige ingredienser: Appelsinskaller, vand, alkohol og sukker i perfekt balance. 100% krystalklar, 40% alkohol.

Den unikke blanding af friske og tørrede skaller fra nøje udvalgte søde og bitre appelsiner sammen med vand, alkohol og sukker skaber en smag, der er aromatisk, balanceret, frisk og ikke for sød. Duften er frisk, ren og let parfumeret med høje noter af appelsinskal.

Den mest prisbelønnede likør i verden

I anden halvdel af det 19. århundrede var curacaolikører meget populære. Edouard Cointreau syntes dog, de var alt for søde og ikke særlig sofistikerede. Efter en lang periode med utallige forsøg på at frembringe den perfekte orangelikør, skabte han i 1875 verdens første triple sec. Den skulle naturligvis produceres på det destilleri, hans far og onkel havde grundlagt i 1849 i byen Angers i den vestlige del af Frankrig.

Forklaringen på navnet triple sec ligger i, at andelen af koncentrerede essentielle olier var tredoblet og sukkerindholdet reduceret for en tørrere smag (”sec” betyder ”tør”). Oprindeligt blev produktet lanceret med netop dette navn – triple sec – men i 1960 blev det ændret til familiens navn og det navn, vi kender likøren som i dag, Cointreau. Og her seks generationer senere er det stadig familien Cointreau, der sikrer, at destilleriet fremstiller Cointreau efter den traditionelle metode for at opnå den perfekte, krystalklare orangelikør. Gennem tiden har Cointreau modtaget flere end 300 titler, hvilket gør den til den mest prisbelønnede likør i verden.

Uendelige anvendelsesmuligheder

Anvendelsesmulighederne med Cointreau er nærmest uendelige. Cointreau tilfører cocktails den perfekte balance mellem bitter, sødme og alkohol. Sammen med lime eller citron udgør Cointreau den perfekte base for enhver cocktail.

Cointreau kan nydes alene, evt. med is, men den store fordel ved Cointreau er dens evne til at komplimentere uden at overdøve den spiritus, den bliver mikset med. Cointreau har også for længst slået sig fast som en populær ingrediens i dessertkøkkenet, hvor den blandt andet bliver brugt til Crêpes Suzette (pandekager flamberet med Cointreau), Jordbær Romanoff og ikke mindst i chokoladedesserter, hvor orangesmagen spiller perfekt sammen med chokolade.

Et mesterværk udi at destillere

Ligesom i 1875 bliver Cointreau også i dag produceret i byen Angers i det vestlige Frankrig. Cointreau er et mesterværk udi håndværket at destillere. Den unikke destillation af naturlige skaller fra søde og bitre appelsiner resulterer i en krystalklar likør, der rammer den perfekte balance mellem sødme og friskhed. Gennem mere end 30 år er det Cointreaus chefdestiller Bernadette Langlais, der nøje udvælger de fineste appelsinskaller til produktionen af Cointreau.

Cosmopolitan – en cocktail for Sex and the city-fans

Med placeringen som den uovertrufne appelsinlikør og en hjørnesten i blandingen af en god cocktail, bliver Cointreau naturligvis også bliver indtaget på det hvide lærred. Sammen med veninderne når Sarah Jessica Parker’s Carrie-figur fra ”Sex and the city” vidt omkring på drinkskortene, men én drink er blevet synonym med den populære serie – en Cosmopolitan.

En Cosmopolitan ser meget attraktiv og varm ud. Det er en original cocktail, stærk og blød på samme tid, utrolig forfriskende og tørstslukkende takket være syrligheden fra tranebær og citronjuice. Renheden og neutraliteten fra vodkaen gør, at aromaerne fra tranebær og citrus kommer til deres ret. Det er den perfekte balance mellem smagen af alkohol, sukker og forskellige syrlige frugter.

Tip: Hemmeligheden bag denne cocktail er at tilføje akkurat den mængde tranebærjuice, der skal til, for at drinken kun lige bliver farvet pink.

Et hav af muligheder

Cointreau indgår i flere end 350 cocktails, herunder også i verdens vel nok mest kendte og klassiske cocktails.

Prøv eksempelvis:

Side Car (krydret)

Første gang en Side Car dukkede op var i Frankrig i starten af 1920’erne. Den blev opfundet på Hotel Ritz i Paris af en amerikansk bartender, Frank Meier. En Side Car består af cognac, Cointreau og citron juice, men i den originale luksusudgave fra Hotel Ritz er cognac’en en Remy Martin Grande Champagne-cognac fra 1865. Så dyre dråber behøver man dog ikke at benytte for at få en cocktail, der smager helt fortræffeligt.

Margarita (syrlig)

Der går mange historier om, hvem der har æren for Margaritaen. En af de mest vedholdende er dog den om en velhavende kvinde, der i midten af 1900-tallet var en af spidserne i byen Dallas. I 1948 skulle Margaret Sames holde en fest med prominente gæster i sit hus i Acapulco i Mexico og ville gerne mikse en drink, der kunne slukke hendes gæsters tørst. Resultatet blev den ikoniske drik med tequila, lime, Cointreau og salt på kanten af glasset. Den fik Margaret Sames kælenavn – Margarita. Efter sigende deltog hotelejeren Nick Hilton i festen og han satte efterfølgende drinken på menukortet på sine hoteller og bidrog dermed til udbredelsen af en af de i dag mest kendte cocktails i verden.

White Lady (Frisk og let)

Den første White Lady bestod af cognac, crème de menthe og Cointreau, men det var med den nye variant fra 1930 fra det verdensberømte London-hotel, Savoy, at drinken fik sin internationale status. Endnu engang var Cointreau central i opskriften, men nu med gin og limejuice. Dengang var det ikke usædvanligt at navngive cocktails efter begivenheder og derfor kan man opleve, at opskrifter på cocktails med samme navn har forskellige ingredienser. Navnet White Lady fører tilbage til det netværk af kvindelige spioner, der under 1. Verdenskrig opererede under samme navn.

Cointreau Fizz (Frisk og let)

I modsætning til de føromtalte cocktails, så kan Cointreau Fizz ikke prale af en finurlig fortælling omkring, hvordan den blev opfundet. Den består af blot tre grundbestandele – Cointreau, friskpresset limesaft og danskvand. I sig selv meget velsmagende, frisk, let og sommerligt. Det geniale ved Cointreau Fizz er fleksibiliteten, for man kan smage den til med et utal af forskellige krydderier, frugter, grøntsager eller krydderurter. Prøv fx med friske hindbær evt. sammen med lakridspulver, med agurk og basilikum, jordbær og mynte, appelsin og kanel eller friske brombær. Det er stort set kun fantasien, der sætter grænsen. Server frugt, urter og krydderier i små skåle, så dine gæster selv kan eksperimentere sig frem til deres yndlingstwist.

Global hjemmeside: https://www.cointreau.com/int/en/

Margarita

Lækker syrlig drink med tequila, cointreau og friskpresset limesaft

Se opskrift