Jägermeister

Den første flaske Jägermeister så dagens lys tilbage i 1935 og laves den dag i dag efter nøjagtig samme principper. Planter, plantedele, urter og blomster macereres i stærk alkohol, så de gode stoffer/smagsegenskaber trækkes ud. Dette koncentrat, som har en alkoholstyrke på knap 70%, lagres på store egetræsfade i mindst 12 måneder; først da opnås den helt perfekte kvalitet. Jägermeister indeholder 56 forskellige planter/rødder/frugter/blomster - her er et lille udpluk af dem: Rabarberrod, ensianrod, angosturabark, bynke, lavendelblomster, melisse, pimpinelle, fennikelfrø og lakridsrod. Pga. de mange naturlige ingredienser er Jägermeister derfor heller ikke markedets billigste bitter. Den klassiske måde at nyde Jägermeister på er som et iskoldt shot, enten alene eller sammen med øl – Jägermeister smager bedst iskoldt og det er derfor altid en god ide at opbevare Jägermeister i fryseren!

Dette website bruger cookies.