Udvalgte drinks

Udvalgte tips

Bartip #1

Kolde glas

De fleste blandede drinks skal serveres i kolde glas. Fyld glasset med isterninger eller knust is, mens drinken blendes i en mixer. Hæld isen ud og skænk drinken.

Bartip #2

Pynt til drinken

Grønne oliven, uden fyld eller udfyldt med mandel eller spansk peber.

Syltede løg eller pickelsløg.

Cocktailbær, findes i både røde, grønne eller gule.

Grovkornet salt på kanten af glasset

Citroner, appelsiner, stjernefrugt, ribs eller lime. Børst frugterne godt under lunkent vand, inden brug.

Friske blade af mynte og citronmelisse.

Bartip #3

Hotdrinks

Husk altid at have en ske i glasset, inden du hælder noget varmt i, ellers kan glasset gå i stykker.

Ved f.eks. en French Coffee med Grand Marnier er det vigtigt, at der ikke er flødeskum på toppen, men at det er en tyk flødecreme der danner toppen. Dette er den originale måde at servere en French Coffee eller Irish Coffee.

En flødecreme laves ved at piske fløden meget kort tid, inden det bliver til flødeskum.

Bartip #4

At blande drinks

I drinks hvor der indgår vin, vermouth og sherry, ødelægges drinkens funklende "klarhed", hvis den rystes. De skal røres med en røreske.

Mange drinks har nypresset saft af citrusfrugter eller anden juice som ingredienser. Saft og juice er i sig selv uklare og tager ikke skade af at blive rystet.